Erhversbyggeri med Komposit

Komposit er fremtidens byggemateriale!

I hele verden har flere i erhvervsbyggeri fået øjnene op for komposit som byggemateriale og elementer i større byggerier. Der er nemlig flere fordele, som både arkitekter, ingeniører og andre i byggebranchen finder interessante. Efterhånden er udviklingen inden for komposit gået fra kun at være brugt til hegn, terrasser og køkkenbordplader i private hjem til at indgå i store delelementer i større byggerier.

 

Fordelene er til at føle på. De primære fordele omfatter den lette vægt, der kræver færre eller mindre understøttende strukturer, og gør håndteringen af materialerne nemmere undervejs i byggeprocessen. Derudover er komposit modstandsdygtigt mod korrosion og råd, noget, der kan reducere holdbarheden af ​​konstruktioner bygget af træ, beton og stål betydeligt, hvis ikke materialerne bliver holdt grundigt ved lige. Derefter er det minimalt, hvad det kræver af ressourcer at vedligeholde for eksempel en terrasse, altan eller facadebeklædning af komposit og holdbarheden på produktet er nærmest livslang.

Udregn et erhvervstilbud her!

Design og fordele

En anden fordel ved komposit er muligheden for at designe med komplekse former og konstruktioner – noget arkitekter sætter pris på, fordi de får en større frihed i designprocessen. Kompositterrasse.dk hjælper og rådgiver blandt andre entreprenører, arkitekter, offentlige bygherrer, boligselskaber, tømrermestre, snedkere eller typehusfirmaer i forhold til at tænke komposittræ ind i kommende projekter og erhvervsbyggerier.

 

”Vi vil gerne være med i den indledende designfase og komme med forslag til, hvor komposit kan erstatte andre materialer og hvilke fordele, der er ved at vælge komposit,” siger Jonas Dahl, som ejer Kompositterrasse.dk.

 

Komposittræ kan for eksempel bruges som beklædningsbrædder til carporte og større facader og herudover som erstatning for flisegulve eller terrassebrædder på alt fra altaner, udearealer eller større promenader. Derudover kan man også anvende kompositlister til håndlister, overdækning, solafskærmning. Indendørs er komposit også enormt anvendeligt i for eksempel badeværelser, omklædningsrum eller svømmehaller, hvor der ofte er et fugtigt eller vådt miljø.

 

Specialløsninger

I Danmark er vejret omskifteligt og fugtigt en stor del af tiden, hvilket kan være rigtig hårdt ved materialer, som for eksempel beton og træ. Det kræver både forebyggende behandlinger, og efterfølgende vedligehold for at holde terrasser, facader og andet ved lige – noget som boligforeninger og virksomheder bruger både mange penge og meget tid på. Der er desuden andre forbehold at tænke ind. Blandt andet at terrasser, promenader og broer let bliver glatte, når det regner, hvis de er bygget i træ og derfor kræver ekstra opmærksomhed eksempelvis med afrensning af alger. Komposittræ kan fremstilles med en overflade, der sikrer, at det ikke bliver glat i regnvejr og samtidig er modstandsdygtigt overfor algevækst, termitter og andre træspisende insekter.

 

Komposittræet sikrer en mere ensartet og bestandig overflade, der egner sig perfekt til det danske klima. Samtidig kan man få en overflade med et mere ensartet udseende uden farveskift, knaster og revner, som stadigvæk ligner træ.

 

”Vi er bevidste om, at større erhvervsbyggerier ofte kræver specialløsninger. Men stort set alt kan lade sig gøre og vi er klar til at hjælpe med alle de udfordringer, der måtte være. Vi er meget fleksible og løsningsorienterede og vi kan fremstille komposit med lige præcis det design, de fixmål, overflader og farver, som projektet kræver. Det er næsten kun kreativiteten, der sætter begrænsningen,” siger Jonas Dahl, der også gerne bidrager med faglige inputs og løsningsforslag i idéfasen.

 

Miljøvenligt og praktisk

Kompositterasse.dk’s kompositstandard er baseret på 60% FSC-certificeret bambustræ og genbrugsplast, som gør det særdeles holdbart og nedsætter antallet af strøer, skruer og derved mandetimer, der skal bruges i forbindelse med monteringen. Samtidig er komposittræ en prisbillig løsning både i forhold til materialet i sig selv og arbejdstiden der bliver brugt undervejs. Produktet er kvalitetssikret og Kompositterrasse.dk giver 5 års garanti.

 

Det er oplagt at benytte sig af komposit, hvor der skal færdes mange mennesker hver dag. Ud over at komposit har egenskaber som minimalt vedligehold, er let at håndtere og modstandsdygtigt overfor vind og vejr, er en bro eller en promenade af komposittræ nemlig både slidstærk og praktisk, men har stadig samme gode egenskaber og udseende som træ. Man kan høvle og skære i komposittræ på samme måde som almindeligt træ, komposittræ udvider sig alt efter varme og kulde på samme måde, som træ gør det og så er det muligt at efterligne næsten enhver træstruktur og farve.

 

Kompositbrædder er desuden en miljøvenlig løsning, der er fri for gift – i modsætning til for eksempel trykimprægnerede brædder.

 

”Vores produkter er meget naturvenlige, da vores materialer stammer fra bambus, som selvfølgelig er FSC-certificeret, og genbrugsplast, som er renset. Vi går meget op i, at vi kan levere et miljøvenligt produkt,” siger Jonas Dahl.

 

Udviklingen af komposit fortsætter og hos Kompositterrasse.dk følger man med på alle fronter, så man hele tiden er på forkant med den faglige viden og nye muligheder.

Kontakt os i dag og hør nærmere om fordele ved erhvervsbyggeri med komposit!