Terrasse i komposit i al slags vejr

I dag ønsker mange at være udenfor, så meget som muligt, og gerne hele året. Med en nem og fleksibel terrasse åbnes der op for helt nye udendørsmuligheder alle årets dage. Hvis man tillige ønsker en vedligeholdelsesfri terrasse, som ikke kræver træbeskyttelse, maling eller olie skal man vælge en terrasse i komposit. Dermed slipper du for at bekymre dig om råd og svamp, og kan i stedet fokusere på hyggetimerne i haven.

Med en terrasse fra Kompositterrasse.dk kan du forlænge sommeren, og samtidig have en terrasse som forbliver smukt år efter år. Komposit egner sig nemlig til al slags vejr og er samtidig slidstærkt – også om vinteren. Dog er der nogle ting, som du skal være opmærksom på, når du får en terrasse i komposit.

”Hvor almindeligt træ påvirkes af fugt, oplever vi, at komposittræ påvirkes af temperatursvingningerne. Hvis du selv lægger din komposit terrasse, skal du derfor være opmærksom på, at terrassebrædderne udvider sig i varme og trækker sig sammen ved kulde. Derfor skal der være 6-10 m.m. luft imellem brædderne, så de har plads til at udvide sig,” fortæller Jonas Dahl.

Komposit terrasse farver vil falme væsentlig mindre i solen end traditionelle træsorter, og samtidig kan man gå på bare fødder på brædderne uden at få splinter. Dog bør det nævnes, at man kan opleve, at på specielt varme dage vil kompositoverfladerne blive forholdsvis varme.

Terrasse i komposit i solskinsvejr placeret i bunden af haven

Effektiv pleje af komposit

En terrasse i komposit kræver minimal vedligeholdelse, og har tillige en lang levetid. Dog kan terrassen blive angrebet af alger, støv eller snavs, og det anbefales derfor, at du et par gange om året frisker den op. Men bare rolig! Det kræver ikke meget arbejde at give en effektiv pleje til din komposit terrasse.

Følg denne trin-for-trin guide til hvad du kan gøre, for at friske din komposit terrasse op. Det er vigtigt, at terrassens behandling sker i tørt og stabilt vejr, da regn kan skylle plejemidlet væk.

  1. Fjern støv, snavs og blade: Tag en stiv kost og fej det værste snavs væk fra terrassen inden du begynder.
  2. Skrub terrassen: Brug herefter en blødere kost med mild sæbe og vand og børst hele arealet. Ved forekomst af alger anbefales det at bruge Rodalon.
    OBS: Vask altid med vand – aldrig med kraftige rengøringsmidler såsom saltsyre og eddikesyre.
  3. Skyld efter med vand: Skyld derefter terrassen af med vand, og sørg for al rengøringsmidlet er væk fra terrassen.

Nu er din terrasse frisket op!

Hos Kompositterrasse.dk er vi er specialister i komposittræ.
Har du flere spørgsmål vedrørende din terrasse eller komposit er du velkommen til at kontakte os.