Sådan bygger du dit nye komposithegn

Måske står du overfor at skal bygge nyt hegn rundt om din terrasse eller over til naboen (læs vores blogindlæg om hegn i skel her). Spørgsmålet er om det skal være i træ eller komposittræ?

Du kan med stor fordel vælge at bygge et komposithegn, som modsat traditionelt træværk ikke kræver det store vedligeholdelse. Med et hegn bygget i komposittræ slipper du for at male og olierer hvert år og med de såkaldte rækværks profiler eller dobbeltklink i komposit får du fornøjelsen af en ens overflade på begge sider, der står super flot år efter år.  

 

 

Hvad skal du bruge for at bygge dit nye hegn i komposit? 

 Før du går i gang med at bygge dit nye hegn anbefaler vi at du har adgang til følgende værktøjer:

  • Et pælebor 
  • En spade 
  • Murersnor 
  • En kap sav 
  • En håndsav 
  • En skruemaskine 
  • Træbor 
  • Vinkel, tommestok og blyant 
  • Loddestok 

Hvordan bygger du et komposithegn? 

Vi har lavet en nem guide til at bygge hegn til dig her: 

  • Start med at finde ud af hvor den første stolpe skal sættes og bor det første hul. Fra første stolpe trækkes en snor til den sidste stolpe. Placér også en pind i mellem stolperne som rettesnor. Således er der en lige linje at sætte stolperne efter.  Hullet skal være mellem 80-90 cm dybt.  
  • Tilsæt tørbeton hvis underlaget er porøst, så stolpen står stabilt. 0,5-1 ps. tørbeton pr. stolpe.  
  • Det er vigtigt at stampe jorden/tørbeton rundt om stolpen.  
  • Hvis der kommer lidt støv fra tørbeton på stolpen vaskes dette nemt af med rent vand og børste.  
  • Vigtigt at stolpen står 100% i lod.  
  • Næste stolpe sættes. Brug en hegnsprofil til at finde den rigtige afstand. Profilerne skal have 5 mm luft i noten af stolperne til at ”bevæge” sig i. Fortsæt på samme måde til alle stolper er sat.  
  • Nu skal der sættes profiler i. Til hver stolpe er der leveret 2 løse komposit klodser, som med fordel kan sættes i noten af stolpen, der hvor profilernes højde fra jorden skal være. Husk at bore for med et træbor inden de skrues fast.  
  • Skru klodsen fast med tilhørende skruer.  
  • Afstand fra profilerne til jorden skal minimum være 5 cm.  
  • Når den første profil er sat i, er det bare at forsætte indtil hegnet har den ønskede højde. Der er ikke brug for hammer eller lignende for at sætte profilerne i – kun håndkraft.  
  • Det er vigtigt altid at tjekke om profilerne er i vater, når de er sat i.  
  • Et godt fif er at have en snor midt på stolperne, så man kan sætte klodsen og profilerne i samme højde hele vejen og derved holde profilerne i lige linje og vater.  
  • Vent med at sætte den sidste profil i stolperne, her er der 2 løsninger alt efter om du skal have bræt eller top på stolper.  

 

Komposithegn i sort farve fra kompositterrasse.dk

Model Norge i sort er brugt som hegns bræt, hvor de skiftevis er sat på hver side af 65x65mm stolpe

Hvis du skal have top på stolper:  

  • Enten kan du lade stolper være ”glatte” med profiler (5mm over profiler, da det skal have mulighed af for udvide sig) eller du kan lade stolper stikke lidt op over profiler.  
  • Du bruger din vinkel til at skære stolper af i ønsket højde, og skære dem af med en håndsav.  
  • Toppe limes på med fx montagelim.  

Hvis du skal have dækbræt på hegn:  

  • Stolper skæres af glat med øverste profil.  
  • Dækbrædder skæres i længde fra ende til midt stolper og igen fra midt til midt. (minus 6mm så det har mulighed for at udvide sig).  
  • Man kan med fordel skære en rille/ slids, som passer med fer, derefter forbores der 3 huller i dækbræt, og det fastgøres til profilbræt skrue skal minimum være 70mm. Derved vil det udvide sig sammen med profilbræt.  
  • Ellers kan man skære fer væk på det øverste bræt.  

Kompositterrasse.dk er din specialist i komposittræ. 

Spørgsmål og gode råd 

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere vejledning er du altid velkommen til at kontakte os her

Læs mere om et hegn i komposit.

Gratis vareprøver + fragt 

Ønsker du vareprøver på de komposittyper eller farver du overvejer kan du bestille dem gratis her – du skal blot selv betale fragt/leveringsomkostningerne. 

Bestil dine materialer i dag 

Gå direkte til shoppen og bestil/køb materialer til dit nye komposithegn her